Skip and go to main content

News March 05, 2020

Dept styrker nordisk tilstedeværelse med opkøb af Sorthvid

Image

Design bureauet Sorthvid bliver nu en del af Dept – et af Europas førende digitale bureauer. Sorthvid er kendt for sit arbejde for danske og globale e-commerce brands som Pandora, Royal Copenhagen, CPH Lufthavne, BoConcept og Magasin. Med opkøbet rykker Sorthvid senere på året sammen med Depts afdeling i København. Dermed runder Dept 100 digitale eksperter i Danmark.

“Vi har samarbejdet med Dept i flere år. Siden vores første projekt har vi oplevet et klart sammenfald i værdier og i vores fokus på kvalitet i vores arbejde.” forklarer Sorthvid-grundlægger Peter Risborg og tilføjer:

”Kundernes behov for digitale løsninger bliver mere og mere komplekse, og med indtrædelsen i Dept-familien bliver vi i stand til at tilbyde en langt bredere vifte af ydelser end tidligere – herunder på data, hele mediepaletten og eksempelvis også Amazon-marketing”.

Opkøbet betyder, at Dept overtager alle aktier i Sorthvid. Peter Risborg og Jonas Roland Therkildsen, køber hver en andel i Dept og bevarer samtidig nøgleroller i ledelsen.

Dept er grundlagt i Amsterdam i 2015 og er i dag repræsenteret i 13 lande med over 1.500 ansatte. Det internationale bureau vokser fortsat massivt. Med et rent digitalt DNA samler Dept kreativitet, teknologi og data eksperter i integrerede teams til kunder som JYSK, Ganni, Mizuno, Rituals og KLM.

”Vi rykkede ind i Danmark i 2018, da vi opkøbte danske QuantAds, et specialiseret bureau inden for onlinemarketing. Med endnu et dansk opkøb styrker vi både vores lokale, digitale kompetencer og vores geografiske muligheder at tilføje design- og teknologieksperter til vores services i Danmark og resten af Norden. Sorthvid er et førende dansk bureau inden for digitalt design og UX. Og i kombination med vores dataspecialister og digitale marketingeksperter løfter opkøbet vores samlede danske serviceportefølje,” siger Dimi Albers, administrerende direktør i Dept.

”Vi har arbejdet sammen med Sorthvid-teamet i flere år, og kender alt til den kvalitet og værdi, de bringer ind i kundernes digitale projekter. Peter og Jonas har opbygget et stærkt hold af UX- og tech-eksperter, der har den gode energi og iværksætterånd, som vi i Dept leder efter. Vi ser meget frem til at arbejde med dem i et integreret team,” siger Lasse Rasmussen, Managing Director Dept Digital Marketing.

Om Sorthvid

Sorthvid er et dansk, strategisk design bureau, med speciale i strategi, brugeroplevelse og design til komplekse, digitale løsninger, som f.eks globale e-handelsplatforme, applikationer og store informationstunge websites. Bureauet beskæftiger cirka 30 erfarne digitale eksperter. Se mere på sorthvid.dk

Om Dept

Dept er et internationalt, digitalt bureau med over 1.500 erfarne digitale rådgivere og udviklere i 13 lande i Europa og Amerika. Dept er ét bureau på tværs af landegrænser, der forener kreativitet, teknologi og data for at hjælpe kunderne med at udvikle og optimere deres forretning via digitale oplevelser som forbrugerne ønsker og virksomheder efterspørger. Se mere på deptagency.com

Image

Questions? We're happy to help!

Whoops!

If you're reading this, you unfortunately can't see the form that's supposed to be here. You probably have an ad blocker installed. Please switch off your adblocker in order to see this form.

Still encountering problems? Open this page in a different browser or get in touch with us: [email protected]