Back to all articles

DEPT® lancerer Makers Hub

Victor Marcus Lunde
Victor Marcus Lunde
Account Director & Head of Business Development
Length
4 min read
Date
25 January 2022

Nærvær og relevans i annoncering på sociale medier og programmatic for internationale brands på lokale markeder er ofte efterladt til oversættelse og one-size fits all, derfor introducerer det internationale bureau DEPT® ny afdeling.

Det globale digitale bureau DEPT®, som i Danmark løser opgaver for kunder som JYSK, Muuto, Ganni, Fitbit, Asana, Fritz Hansen og Magasin, har udvidet udbuddet af services på deres københavnske kontor. Med det nye Makers Hub varetager DEPT® hele opgaven med annoncering på sociale medier og programmatic ved nu at stå for produktionen af det visuelle indhold.

I spidsen for initiativet står Ane Yung Ae Høyer, Client Manager og Team Lead hos DEPT®, og hun har høje forventninger til den nye serviceline: ”Vi oplever allerede nu, at det er attraktivt for vores kunder at lade os stå for det samlede indhold til deres SoMe- og programmatic-indsatser. Virksomhederne kan reagere hurtigt på forandringer i markedet, og det giver mere agilitet og bedre resultater at lade vores team tage sig af hele produktet.”

Makers Hub skaber indhold til sociale medier og bannere på tværs af hele kunderejsen, hvad end det er upper funnel- eller lower funnel-aktiviteter. DEPT® oplever, at især brands som opererer på tværs af landegrænser kan vinde lokalt ved at være mere relevante i deres visuelle kommunikation.

For Fitbit, den internationale virksomhed bag blandt andet fitness- og sundhedstrackere og smartwatches, har der ikke været tvivl om, at det letter deres proces: “DEPT® er meget fleksibel i deres eksekvering og tilpasser sig lokale begivenheder og brugerens adfærd i meget højere grad end vi selv ville kunne gøre. Teamet formår virkelig, på baggrund af deres datagrundlag, at løfte det lokale output, så det bliver mere autentisk på hvert enkelt marked. Vi kan især mærke inddragelsen af specialister med modersmål fra de lokale markeder. Deres indgående kendskab giver os mulighed for at tale ind i flere potentielle samarbejder og trends, som højner relevans og kvalitet af indholdet, skaber bedre performance samt nærvær til vores målgruppe.” Fortæller Lina Kjällström, Senior Marketing Manager hos Fitbit Nordics @ Google.

DEPT® skaber og optimerer det visuelle indhold, så det passer til den kulturelle adfærd på det pågældende marked. Dette er muligt, da DEPT® i København har et stort hold af internationale digitale marketingspecialister, der til sammen taler mere end 30 sprog som modersmål. Foruden designkompetencerne er det i høj grad de sproglige og kulturelle kompetencer, som kommer i spil for at skabe nærvær og relevans for brands på lokale markeder. Derudover har DEPT® som bureau mulighed for at reagere hurtigt på lokale forandringer og udnytte platformenes fulde potentiale.

Ane Yung Ae Høyer uddyber: “Det er en helt naturlig udvidelse for DEPT®. Vi har ikke kun sproglige kompetencer, men også dyb kulturforståelse, der spiller en vigtig rolle for performance på de lokale markeder. Og med Makers Hub bringer vi kulturforståelsen i spil på en ny måde og giver kunderne mulighed for at reagere hurtigere. Samtidig hjælper vi også kunderne med at ramme rigtigt med deres annoncering, da vi har mulighed for at  teste content hurtigere og på et mere oplyst grundlag, fordi vi i forvejen har en masse data at navigere ud fra.”

More Insights?

View all Insights

Spørgsmål?

Spørgsmål?