Muuto

Brobygning mellem service, partnerskaber og brandfortælling

MUUTO living area

Designvirksomheden Muuto, bad DEPT® om hjælp til at drive en digital transformation og levere en gennemført kundeoplevelse. Muutos varer kan findes i over 600 forretninger verden over, og deres designfilosofi afspejler skandinavisk designs fokus på vedvarende æstetik, funktionalitet og godt håndværk.

Nye perspektiver

Muuto er et passende navn til den danske designvirksomhed, for navnet kommer fra det finske ord Muutos, der betyder “nye perspektiver”. Og det er netop, hvad Muuto kontinuerligt søger at finde, dyrke og skabe via deres design og æstetiske udtryk.

Muutos produkter har længe haft stor succes i Danmark og resten af verden. Med en stejl vækstkurve blev det nødvendigt at strømline de eksterne såvel som de interne processer for yderligere at skalere internationalt og realisere de ambitiøse vækstmål. Ambitionen om at gøre det nemmere at gøre forretninger med Muuto, samt at arbejde smartere, satte gang i en omfattende digital transformation, som startede med udviklingen af en B2B-platform.

Helt centralt for projektet var det at skabe en balance mellem Muutos stærke brandidentitet og en personlig, friktionsløs og effektiv kundeoplevelse – alt sammen for at sikre optimale partnerskaber. 

DEPT® blev sat på sagen i fællesskab med Norgram og IT-konsulenthuset Immeo. I tæt samarbejde med Muuto blev der bygget en skalerbar løsning, der realiserede visionen om at lancere “et nyt perspektiv” på en stærk platform og med et stærkt værktøj.

Den digitale transformation begynder

Vores samarbejde med Muuto startede med en strategisk foranalyse, der dækkede de overordnede mål for den fremtidige platform. Da målsætningen om en digital transformation var central, gav processen Muuto mulighed for at prioritere, hvad der skulle udvikles først, og hvad der skulle tilføjes på længere sigt. Det førte til en centraliseret, digital løsning, der giver brugerne nem adgang til information og selvbetjeningsværktøjer samt en intuitiv onlineshopping-oplevelse for B2B-kunder.

Målet med løsningen er at skabe en digital oplevelse af Muutos produkter, der minder så meget som muligt om at se dem i virkeligheden. Den digitale oplevelse skabes gennem billeder og en avanceret produktkonfigurator, der visuelt kan kommunikere taktilitet, materialer, farver og geometri på tværs af det komplette vareudvalg.

Gennem tilpasning af materialer og farver tilbyder konfiguratoren mere end 100.000 muligheder og giver B2B-kunder mulighed for at anvende værktøjet i forretningen samt for at pre-konfigurere produkter efter behov.

En ekstraordinær måde at udforske produkter

Gennem hele processen var fokus på slutbrugerne. Løsningen skulle give brugerne adgang til Muutos produkter og gøre dem i stand til at udforske dem på en nem måde, der samtidig er ud over det sædvanlige. 

Løsningen blev kanaliseret ud i tre forskellige sites for at muliggøre en personlig oplevelse og imødekomme de forskellige behov, som Muutos målgrupper har. Målsætningen var at yde exceptionel kundeservice på tværs af tre kernemålgrupper ved at tilbyde:

En værktøjskasse

En værktøjskasse målrettet designere og arkitekter på udkig efter specifikke redskaber, information og inspiration, tilgængelig uden brugerlogin

En partnerplatform

En partnerplatform for engroskunder, der efter login kan bestille produkter online og tilgå et personligt dashboard med ordreinformation og kontaktoplysninger samt segmenterede produktoverblik og inspirerende indhold

Et B2C site

Et site målrettet B2C-brugerne, som giver inspiration fuldstændig i tråd med brandet og resten af platformen.

Digital genskabelse af Muutos brand og kerneværdier

Gennem to år har DEPT® støttet Muuto i deres digitale transformation. Og resultatet? Sites til både B2B- og B2C-kunder, bygget på Optimizely (Episerver), hvilket ikke blot centraliserer al brugerdata og muliggør onlinebestilling, men også gør det nemt for redaktører at tilgå og opdatere indhold i tråd med sæsonrelaterede ændringer og aktuelle tilbud. Samtlige sider inkluderer en avanceret produktkonfigurator. 
Det nye, skræddersyede website tilbyder en enkel men stærk løsning, der løfter både brugeroplevelsen og kundetilfredsheden, og har haft en flyvende start:

  • 20% af omsætningen i de onboardede regioner er forbundet til platformen.
  • Bounce rate på Muutos site er faldet markant, og den overordnede relevans er steget.
  • Antallet af henvendelser til Muutos kundeservice er faldet, hvilket har frigivet tid og ressourcer til udvikling og forbedring af Muutos service.
  • Sitet og værktøjet kan bruges til andre projekter som for eksempel virtuelle salgsmøder.

Med hjælp fra DEPT® er Muutos kerneværdier og exceptionelle kundeservice blevet genskabt digitalt og løftet, og rammer en balance mellem praktikalitet, elegance og brandingprincipper.

Gennem den nye partner platform, der møder alle de forskellige behov, som Muutos kunder og samarbejdspartnere har, har Muuto mestret den digitale transformation og realiseret deres ambition om at introducere “et nyt perspektiv” på en digital verden.

“Jeg er stolt af, hvad vi som team har opnået. Vi har sat barren højt og står nu med et resultat, der tilfører værdi for vores kunder og får os til at arbejde smartere internt – alt sammen i et stærkt digitalt brandunivers. Vi kunne ikke have gjort det uden stærke partnere til at udfordre og guide os gennem projektet.”

Tina Korshøj, Head of Digital hos Muuto.

Oplev websitet

Spørgsmål?

Discover more

Next project

Primephonic

Using Facebook to reignite the global passion for classical music

View Work