Skip and go to main content

COVID-19, Strategy & Organisation March 18, 2020

Sådan tackler du dine forretningsudfordringer under COVID-19

Image

I denne uge ser verden helt forandret ud. Vi befinder os i en verden som for få uger siden havde været fuldstændig utænkelig. Vi håber at alle er raske og passer på hinanden, og dermed også passer på vores samfund. I disse usikre tider kan virksomheder afhjælpe nogle af de udfordringer de oplever, som f.eks. butikslukninger, ved at udnytte både digitalisering og teknologi. Det er tid til at have øget fokus på kundeservice og e-handelsoplevelser. Hos Dept vil vi hjælpe dig med at komme igennem de udfordringer, du står overfor i dag.

Tip 1: Hold forbindelsen til dine kunder

Det er vigtigt at holde kontakten til dine kunder, men det er måske ikke det rette tidspunkt at stræbe efter salg. Tænk i stedet på at facilitere webinarer, uddannelsesindhold og tutorials der eksponerer dit brand og understøtter kunderne. Dette vil opretholde dit brands synlighed, og dine kunder vil huske dig.

Tip 2: Gentænk dine nuværende kampagner

Reklamekampagner sikrer at forbrugerne kender dit brand og kan huske dine produkter eller tjenester. I disse dage bruger de fleste mere tid på deres telefon, tablet eller computer. Det er derfor nu, at dine kampagner skal være i absolut topform. Vi vil hjælpe dig med at gennemgå de vigtige touch-points, lige fra budgetoptimering til søgeord og annoncetekster.

Tip 3: Nytænk din brand-interaktion

Denne uforudsete begivenhed tvinger virksomhederne til at genoverveje hvordan de interagerer med forbrugeren. Nu skal der tænkes kreativt for at implementere virtuelle løsninger som kan opretholde forbindelsen til kunderne. Brug Google Hangout i stedet for at mødes over en kop kaffe, eller opret et virtuelt showroom. Spørg dig selv, hvordan du kan tilbyde dine fysiske tjenester online. Dette passer til det nuværende marked, men det sikrer også forretningen på lang sigt, da vi bevæger os i retning af et mere digitaliseret forbrugermarked.

Tip 4: Få styr på de mindre projekter

Tænk på de projekter som ikke er afsluttet endnu. Det kan være optimering af back-end, oprettelse af bedre landingssider på websitet, eller noget helt tredje. Det er en god idé at få løst de opgaver nu. På den måde er din virksomhed klar, og vil stå stærkere når vi kommer ud på den anden side. Vi har et helt team af specialister som sidder klar, foran deres computer, til at hjælpe dig med blandt andet dine kampagner, brugeroplevelse, design, data insight, hosting og sikkerhed, hvad end du måtte have brug for i din forretning.

Tip 5: Forbered dig på bedre tider

På et tidspunkt til spredningen af COVID-19 dale, og de nationale nedlukningsforanstaltninger vil blive lempet. Markeder vil opleve et opsving, når vi vender tilbage til normalen. Denne overgangsperiode vil kræve det helt rigtige budskab og indhold i både annoncer, på landingssider, hjemmeside og på sociale media.

Vi står overfor en uforudsigelig tid og alle brancher vil, på en eller anden måde, blive påvirket. Langsigtet kampagneplanlægning, baseret på hvad der forbliver uforandret, er stadig vigtigt. Effektiv reklame, og den helt rigtige tone i disse, vil stadig være drivkraften til din virksomheds succes.

Slutteligt

Alle er påvirket af COVID-19. Hos Dept vil vi gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe din virksomhed gennem denne tid, og hjælpe dig med også at tænke i langsigtede løsninger.

Questions? We're happy to help!

Whoops!

If you're reading this, you unfortunately can't see the form that's supposed to be here. You probably have an ad blocker installed. Please switch off your adblocker in order to see this form.

Still encountering problems? Open this page in a different browser or get in touch with us: [email protected]