Skip and go to main content

PPC Consultant (Native Danish)

Image

Du har nu taget det første skridt mod din nye stilling i Dept på Christianshavn. Klar til at tage det næste…?

Dept vokser i Danmark med nye spændende opkøb, som åbner for nye spændende muligheder i markedet. Vi er basalt en flok talnørder, og vi nyder det digitale univers af data og tracking. Og vi har brug for en mere på holdet.

Senior PPC Consultant – det er data, analyse, strategi og forretningsforståelse i den helt rigtige ratio, som fører til… målbare succesrige resultater for vores kunder.

Vi ser PPC annoncering som en af de vigtigste discipliner til at skabe online succes for vores kunder – annoncørerne. PPC dækker over flere spændende områder, med Paid Search/SEA som det primære felt, men er også dækkende for de mere upper funnel kanaler som Paid Social, Display- og YouTube-annoncering. Paid Search er vores kernekompetence og -forretningsområde, men vi har brug dig til at blive endnu stærkere.

Som PPC Consultant hos Dept vil du opleve at der er højt til loftet og kort til kaffemaskinen, så længe dine vilde og innovative påfund bliver tøjlet af de føromtalte… cold numbers.

Der er en kæmpe gevinst at hente for virksomheder (og forbrugere), der målretter og laver velovervejede strategier for Paid Search kampagner. Derfor skal du selvfølgelig have evner inden for strategisk planlægning, god forretningsforståelse og ønsket om at opnå mærkbare resultater inden for PPC-annoncering – stating the obvious here.

Du bør selvfølgelig være bekendt med termer som CPC, CTR, CPA og ROAS, og når du hører om platforme som Google Ads, Analytics, Merchant Center, Facebook Ads Manager og Bing Ads, så begynder det helt at snurre i fingerspidserne. Hvis du så ovenikøbet er villig til at svømme over Øresund eller gå til Slagelse for at komme i mål med et projekt…

Ja, så fortjener du at høre lidt om alt det lækre vi kan tilbyde – du vil have muligheden for at arbejde fra andre europæiske Dept-kontorer, få venskabelige og kompetente kollegaer og en fleksibel arbejdsplanlægning (du kan også arbejde hjemmefra). Eller hvad med de mange sociale arrangementer, såsom den årlige julefrokost, sommerfester og  Dept Festival  i Holland?

Vi nyder at mødes uden for arbejdstiden i både faglige og knap så faglige sammenhænge, dyste i bordfodboldturneringer og generelt skabe et hyggeligt og dynamisk arbejdsmiljø – det skal du selvfølgelig også tage med i overvejelserne.

Tilbage til dine arbejdsopgaver – du kommer altså til at arbejde med et af de mest spændende felter indenfor digital marketing og du vil indgå i et team af mere end 10 skarpe PPC eksperter. I samarbejde med vores Directors, Client Managers og konsulenter skal du udvikle og implementere Paid Search- og andre PPC-strategier for en række af vores internationale kunder, der spænder over en lang række industrier som e-commerce, fashion, travel og software blandt mange flere.

Du bliver ansvarlig for den daglige kontakt med kunderne og skal i samarbejde med de relevante kolleger:

1) Optimere kanalernes strategiske retning og udvikling
2) Udføre daglige performance-forbedringer
3) Rådgive om innovative optimeringer
4) Lave pålidelige performance-rapporter

VI TILBYDER:

  • Muligheden for at arbejde i et af Europas fedeste (data-drevne, analytiske og
    forretningsorienterede) bureauer
  • Mulighed for at arbejde med store internationale kunder som Jysk, Hunkemöller og
    Samsung
  • En lækker, sund og varieret frokost
  • En masse sjove begivenheder som fredagsbarer, temafester, vinklub osv.
  • En arbejdsplads i et nyt moderne kontor med flere balkoner ud mod Christianshavn
    Kanal
  • Opstigning fra metroens undergrund og BUM – så har du din arbejdsplads inden for
    50 skridt
  • Din løn vil blive baseret ud fra erfaring og kompetencer.

HVEM ER DU?

  • Du har min. 2 års erfaring med Google Ads herunder udbygning af Paid Search-
    kampagner, -strategier og -roadmaps
  • Erfaring med Google Analytics, Bing Ads, Facebook Ads og LinkedIn Ads er en
    fordel men ikke et krav
  •  Er vant til at arbejde resultatorienteret
  •  Erfaring med e-commerce (mange af vores kunder arbejder med international e-
    commerce)
  • Har ønske om og mod på at lære mere om PPC annoncering herunder særligt Paid
    Search
  • Er flydende på dansk og engelsk
  • Er vant til at arbejde med Excel/Google Sheets
  • Har en videregående business-/økonomi-/marketinguddannelse eller anden
    relevant analytisk uddannelse
  • Føler dig hjemme inden for online marketing, annoncering og teknologi

HVEM ER VI?

Vi er Dept – et internationalt, digitalt bureau med over 1300 erfarne tænkere og skabere i Europa. Et bureau, der forener kreativitet, teknologi og data. Vi genopfinder og accelererer din digitale virkelighed ved at skabe oplevelser, som brugerne vil have, og som virksomheder har brug for. Efter opkøbet af bureauet Sorthvid er Dept omkring 100 ansatte i Danmark. Se mere: www.deptagency.com

SÅDAN SØGER DU

Hvis du vil med ombord hos Dept, så send os gerne din motiverede ansøgning og dit CV snarest muligt. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet de rigtige kandidater. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder. Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Thomas Byskov Madsen fra Dept, som er line manager på [email protected]
Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Apply here!

Apply for this career
Please enter your first name
Please enter your last name
Please enter a valid email address
Please enter a valid mobile phone number, starting with your landcode and a maximum of 10 numbers
Please enter a valid url
Please enter a valid url
upload resume *
Please upload your resume
upload motivation *
Please upload your motivation
Please accept the terms and conditions
Some fields might be missing information, or it could be that the filesize of the attached document is too large. Please revise your application.
One moment please...

Just a final note! Your secret is safe with us. While searching for the most talented professionals, we gather a lot of information. But no worries. We guarantee your personal data will be stored safely. By sending out your application form, you will agree to our Privacy Policy.

Life @ Dept

Dept is an international family of specialist digital agencies, filled with the best people in our industry. Are you looking to have greater impact? We’d love to help.